Om os

Kammerkoret Tourdion?

Kammerkoret TOURDION havde 50-års jubilæum i 2021. Vi har gennem årene dyrket den klassiske kormusik fra renæssancen til romantikken – og helt frem til vores egen tid. Koret elsker at synge a Capella, men dyrker også de helt store klassiske værker som f.eks. Brahms’ Deutsche Requiem. I 2017 opførte vi Bachs H-Mol Messe sammen med Vor Frelsers Kantori.

Vi dyrker den klassiske stil, men vi elsker også at indgå i forskellige former for events, som f.eks. åbning af en stor international konference på Experimentarium maj 2019 samt befrielseskoncert 5. maj 2022. Vi har også ved sjældne lejligheder optrådt med Flash Mob.

PER RATHJE er vores dirigent, uddannet i musikvidenskab fra Musikvidenskabeligt Institut i København samt i kor- og orkesterdirektion på Musikkonservatoriet i København. Han har haft Dan-Olof Stenlund og Jorma Panula som lærere og har studeret hos Knut Nystedt. Per Rathje har godt 40 års erfaring som dirigent og har fået udgivet og opført egne kompositioner i ind- og udland.

TOURDION har 28 engagerede sangere.

ER DU MED PÅ NODERNE?

Der er intet, der slår følelsen af at synge sammen i et flerstemmigt kor under kirkehvælvingerne. Når vi skaber musik sammen, opstår der ægte magi og hyggelige fællesskaber.

DYRK DIN STEMME
Kom med til sangtræning og dyrk din stemmes klang, lær at frasere og syng med til årets 5 store koncerter a Capella, anført af den dygtige dirigent og komponist, Per Rathje.

Nivå_2018

ØVETID
Hver torsdag aften kl. 19:00-21:30.
Hans Egedes Kirke, Vardegade 14 på Østerbro.

SYNG MED OS
Vil du være med til at give publikum en musikoplevelse, de aldrig glemmer?

Ansøg Kammerkoret Tourdion her.